søndag den 5. februar 2012

2,5 år skal da fejres....






Hver dag skal fejres, men 2,5 år er nu noget specielt.

Og i denne måned, er det 2,5 år siden jeg startede MedieBoxen. Mere præcist er det 1701 medlem siden i Facebook-gruppen og 694 i LinkedIn-gruppen. 

Det er helt vildt, men det er faktisk 2395 fantastiske netværksmuligheder siden, og 2,5 spændende år med masser af udveksling og sparring, blogs og gode jobtips, folk i arbejde og gang i debatterne. 

Ikke noget jeg overhovedet havde turde drømme om, da jeg stiftede netværket for 2,5 år siden.

Personligt er jeg af den overbevisning, at vi ikke er et døjt stærkere end vores netværk. Et godt netværk er guld værd og skal behandles derefter. Og det gjorde at jeg for 2,5 år siden, lagde en netværk-strategi for mit faglige jeg. 

Fra at være en semi-seriøs netværksurfer, der halvhjertet snusede rundt i flere netværk, hvor jeg sjældent havde tid nok til at få opdyrket de gode faglige relationer, og ofte kun fik inspiration, uden også at inspirere. Valgte jeg at ændre min tankegang om netværk fra, "whats in it for me" - til "hvordan kan jeg gøre mine netværk, til de rette netværk for mig.

Det har gjort at jeg i dag, har færre forskellige netværk, men til gengæld stor glæde af dem, jeg har. Og MedieBoxen er et af mine gode netværk og en stor inspirationskilde.

Jeg har mødt, mailet og talt med et hav af spændende mennesker. Jeg har debatteret  og udvekslet, og jeg har danset rundt på skrivebordet, hver gang jeg fik nys om, at et medlem havde fået job via netværket. 

Det har været 2,5 spændende år med MedieBoxen, der har udvidet min horisont og velsignet mit eget faglige virke med et pokkers godt netværk og en masse input. Noget jeg helt ydmygt takker meget for.

Men det er langtfra slut. 

For så længe vi stadigvæk har 1640 medlemmer i gruppen @"medieboxen udveksler jobtips", som er gruppen af jobsøgende, der "desværre" stiger med nye medlemmer hver uge der drømmer om et nyt job - kan vi jo ikke stoppe. Og når vi stadigvæk har en stigende tendens i vores branche, til at flere end få virksomheder, misbruger krisen og de mange ledige, og forventer at få deres arbejde gjort gratis - kan vi da heller ikke stoppe. For ikke at glemme det hav af mediepraktikanter, der ender ud i en praktikplads, der kun giver hård hud i erfaringsregistreret, men hverken giver supervision, merit eller løn. Ja, så nægter jeg simpelthen at stoppe. 


Men det er langtfra kun de kedelige ting, der gør jeg ikke kan stoppe. 

For jeg elsker mit netværk og føler mig fagligt trygt i dens arme, med alle Jer hamrende dygtige profiler, der er i netværket. Og hvem pokker har så lyst til at stoppe?!?



Så jeg håber I alle, har lyst til fortsat at være med i MedieBoxen, og også fremover ønsker at">gøre Jeres for, at vi alle får det bedste netværk overhovedet muligt.

For vi er ikke stærkere end vores netværk - og vi må indse at vi har det netværk vi fortjener. ;-)

Og så længe I er her, - er jeg her også.

Tak for 2,5 fede år! 

Gode netværks- og mediehilsner
Karina M. Mimoun

søndag den 9. oktober 2011

What moves you?



Jeg elsker en god kampagne! En af dem der rammer lidt midt i hjerterummet og hvor indhold støtter op omkring brand og efterlader een med et ? af den gode slags. Det er hvad Bang og Olufsen's nye kampagne gør for mig. De er nu gode Høgh og hans Co'er.

Udover et pay-off der alene kunne have gjort arbejdet, har de også formået at lave to reklamefilm der giver stof til eftertanke. De har fået Danmarks mest sexet stemme, som har været gemt alt for længe i Nicolaj Hübbes krop og B og O's CEO Tue Mantoni, til at fortælle, hvad der har inspireret dem i deres liv. (Personligt foretrækker jeg den mere enkle med Tue Mantoni. Begge kan ses her: http://www.bang-olufsen.com)


For hvad er det der inspirere os til at gøre det vi gør og det vi bør? Både i det små som i det store.


Hvad er det der gør at vi springer ud som selvstændige? Eller pludselig siger vores job op og flytter til den anden ende af landet, rejser jorden rundt, tager en ny uddannelse i et helt andet fag eller sætter os ned og skriver en bog?


Hvad er det der giver os modet til at handle når tiden er inde?


Jeg har en veninde der sad i en fantastisk god stilling som produktchef i en international tele-virksomhed. En dag sagde hun sit sikre velbetalte job op, solgte sit hus og rejste på ubestemt tid ud i verden. På vejen tog hun en yogauddannelse i Indien, en massageuddannelse i Thailand og en kost-uddannelse i København. Nu er den sorte businessjakke erstattet af en mere farverig en af slagsen., Med en ny ring i næsen, et OM-tegn tatoveret på højre balle og vigtigst af alt, et kæmpe smil på læben, har hun i dag kalenderen fyldt med aftaler med elever, der søger hende for at lære at lave en solhilsen og leve et sundere liv. Hendes inspiration kom fra en kort flirt med en engelsk mand hun mødte i Indien, En mand der på det helt rigtige tidspunkt, selv havde modtaget inspirationen til at lave sit liv om. En kort flirt, der gjorde en verden til forskel.


En anden veninde boede i Århus og arbejdede på et lille og hyggeligt reklamebureau. Livet og dagene gik og hun var tilfreds. Men var hun glad? Efter en af de skiferier, hvor livet havde været en leg og hver dag var fyldt med smil og sjove oplevelser, var kontrasten fra sjov til  "hyggelig" lidt for slående. Så da hun kom hjem, gik hun direkte ned i kiosken, købte Århus' sidste udgave af Politiken, og slog op på et jobopslag fra et af Danmarks største reklamebureauer.  I København. Hun tænkte ikke så meget, søgte jobbet og 1 måned efter var hun flyttet til en ny karriere og et helt nyt liv i København. 


I MedieBoxen er vi 2100 medlemmer fordelt på LinkedIn og Facebook. Blandt dem er der 1000 der har lagt sig over i gruppen "MedieBoxen udveksler JobTips". Gruppen hvor medlemmerne tipser hinanden om ledige endnu-ikke-opslået-jobs og spændende freelanceprojekter. Det er 1000 profiler fra mediebranchen, der enten er uden job, imellem projekter eller er nysgerrige efter om der skulle komme et job, der er bedre end det de har. 


Er det helt skævt at konkludere, at her har vi 1000 der søger inspiration?


Desværre er vi ikke altid så heldige at inspirationen til noget nyt og bedre, pludselig kommer dumpende ind i vores mailboks. For inspiration er en sjov størrelse og kan nok sammelignes lidt med det at finde sig en ny kæreste. 


Den kommer som regel når vi mindst forventer det, ind imellem i en form vi ikke helt havde regnet med og på en måde vi ikke havde forberedt. Men en ting er sikkert, er man åben skal den nok komme.


Mr. Apple himself, Steve Jobs døde i denne uge. En mand der aldrig havde taget en længerevarende uddannelse, men alligevel formåede at skabe et af verdens største brands. Han var en mand der på alle måder, fik sat sit aftryk i vores verden og en stor inspirationskilde for mange. Her følger et uddrag fra en tale han holdt på Stanford University.

You've got to find what you love. And that is as true for your work as it is for your lovers. Your work is going to fill a large part of your life, and the only way to be truly satisfied is to do what you believe is great work. And the only way to do great work is to love what you do. If you haven't found it yet, keep looking. Don't settle. As with all matters of the heart, you'll know when you find it. And, like any great relationship, it just gets better and better as the years roll on.  So keep looking until you find it. Don't settle. 
Hele talen kan ses på http://www.youtube.com/watch?v=UF8uR6Z6KLc


Denne tale blev en af mine inspirationskilder, midt i en tid hvor jeg var usikker på mit næste faglige skridt. Nemlig inspirationen til ikke at gå på kompromis, men søge efter det der gør mig glad. Og aldrig at lade mig nøje.


Men hvad er din. Jeg siger lidt som Nicolaj Hübbe og Tue Mantoni. What Moves You?


Herunder finder du lidt friskt nyt fra MedieBranchen og måske inspirationen til noget helt andet.


God læselyst.


Karina M. Mimoun
Stifter af MedieBoxen, skrivende redaktør og kaffehenter

OBS! Vigtig information sidst i denne blog til alle medlemmerne. 




Skal vi ikke snart ses? Den 12. december har Soulaima Gourani, der har skrevet den populære bog, Tag Magten over din karriere, ryddet sin kalender for at komme og fortælle MedieBoxens medlemmer om, hvordan vi tager magten over vores. Det vil være en herlig anledning til at mødes og netværke og for mig til at møde jer alle. Prisen bliver absolut til at overskue, da Soulaima kommer til ren venindepris (tak Soulaima). Gå ikke glip af dette energibundt, for hun er vanvittig inspirerende. Klik ind på eventet og klik "deltager" hvis du kan komme. Det er muligt at medbringe gæster. Jeg vender tilbage med pris og sted snarest.  se eventet her.. (pssstttt der følger en bog med i indgangs-billetten)


Og nu vi er ved Steve Jobs, så har stjernejournalisten Walter Isaacson, skrevet en bog om Jobs' liv, som 21. november udkommer på dansk. Steve Jobs stillede velvilligt op til over 40 interviews og hans eneste krav til denne biografi var, at den først måtte ud komme efter hans død. Som han sagde, jeg har gjort mange ting jeg ikke er stolt af, men jeg har ingen skeletter i skabet. Jeg ser frem til bogen kommer og til endnu mere inspiration. 


Advarsel. Arbejder du på et fagblad, magasin eller tidskrift, vil der i de næste linier være ord der ikke er for sarte nerver.  For det ser skidt ud for magasinerne og fagbladene. For her i første halvdel af 2011, er der sket et fald i omsætningen på annoncesalget med 3 procent, hvorimod det samlet annoncesalg fordelt på alle medier steg 8. (kilde markedsføring - link). Hvorfor løber annoncørerne? Er tiden og læserne løbet fra disse medier, skriver de i og på  samme gamle spor og glemmer de at følge med i de nye? Skrevet af en, der kun læser sine nyheder på internettet. (host host, fik i den, gamle medier)


Radiomediet formår til gengæld at udvikle sig på den gode måde. For nu får vi glæden af Anders Lund Madsen når han fremover skal ind og kommentere nyheder i DR P1. (bemærk, kommentere nyheder)  Sammen med Omar Marzouk skal han 4 dage om ugen kommentere dagens nyheder 5 min før hver radioavis. Det kunne have forklaret hans voksende mave og uplejet fuldskæg at han skulle væk fra kameraet og ind bag mikrofonen, men rygtet siger at han gudskelov bliver på tv-kanalen lidt endnu. Så Lund Madsen. Smid den mave så vi kan beholde dig rigtig mange år endnu. Vi elsker dig jo for f.....


Savner Kunde & Co inspiration? Kunde & Co har i samarbejde med Vestas, lavet en konkurrence for ambitiøse danske studerende, der skal give dem en fornemmelse af det virkelige liv. Under navnet The Kunde Competition ( Link), får de studerende mulighed for at teste teori, talent og kreativitet når de skal løse en "fiktiv, men virkelighedstro" marketingsopgave for Vestas. Det forlyder at præmien er en Ipad til vinderholdet og muligheden for at blive spottet som et af Kunde & Co's kommende talenter. Og ja, deri burde der måske også stå, glæden ved at forære Kunde og alle hans hårdtarbejdende medarbejdere en masse nytænkning og gode ideer. Mange små fluer med et stort og medieomtalt smæk!


Og så har Discovery søsat en helt ny tv-kanal kvindekanalen TLC. Med programmer som Chokolade på første klasse, Ekstreme børnefester og Cakeboss, og et lørdagsprogram der byder på Say Yes to the Dress, What not to Wear og Vores utrolige krop, har TLC åbnet for kvindeballet og lagt alle os østrogenhørmere ind i et lidt kedeligt nobrainer segment. 5 MedieSmileys for at åbne en ny kanal, 0,5 for indhold og 6 for potentialet. Kom nu TLC. Det kan i gøre bedre.




Jubiii, valget er overstået. Og for pokker hvor har det været nogle lange måneder, med folketingskandidater der larmede op om alt og intet. Og sjældent har jeg set så mange kandidater, med så lidt forståelse for selvpromovering, klar retorik og udvikling af den gode kampagne. Til dette valg var jeg selv forbi Borgen og med i den kreative udvikling af en valgkampagne for en af dens medlemmer. Og det gav mig et indblik i, hvordan alle dem der ikke er partiernes spidskandidater kæmper, op til et valg. Hvor lidt ressourcer de har til noget så vigtigt som deres jobansøgning, som man jo også kan kalde deres kampagnearbejde. Deres manglende evne til at kommunikere på et ordentligt niveau, har skabt så meget valgstøj at det var svært at gennemskue the good guys from the bad. Det mest slående har været hvordan mange af kandidaterne valgte den lidt mere agressive form, hvor de fleste brugte deres krudt på at kritisere  alle de andre kandidater, og derved efterlod alt for lidt spalteplads til at formidle, hvad de selv ville gøre anderledes. Så deres støj blev negativ. Deres budskab blev sløret. Og deres image blev usympatisk. Kandidater, i har nu 4 år til at få kigget på jeres brand og jeres kommunikation. Arbejdet starter ikke 3 uger før valget, det starter nu! Skal vi se at komme igang?


Det var blot et lille træt valgsuk. Til gengæld er vi i MedieBranchen stolte over at vores alle sammens Uffe Elbæk blev valgt ind. Om man er rød eller blå om hjertet, så er han dog en af de første kulturministere, der rent faktisk ved noget om kultur og udvikling af samme. Så STORT TILLYKKE UFFE ELBÆK her fra MedieBoxen. Jeg håber du vil sparke r..



Og nu til noget meget meget sjovere:

Dagens reklamefixhttp://www.youtube.com/watch?v=6pid0CIbGok
5 MedieSmileys til Carlsberg for den sjove ide, og for at få sat et smil på mine læber. Skååål!

Nu er skirejsebureauerne også gået på de sociale medier. Nortlander har med hjælp fra Nodes og Umwelt kastet sig over Facebook med en split ny kampagne og en nyudviklet Facebookapplication, der skulle gøre det nemmere (og sjovere) at planlægge sin skirejse. Spændende Umwelt, Nodes og Nortlander. Jeg håber i har sat jer så godt ind i reglerne på Facebook, at jeres nye tiltag overlever. Og p.s. det ville klæ' jeres Facebook-kampagne, at være mere synlige på jeres website. Jeg ledte og ledte....


Og nu vi taler om brugen af Facebook som en del af en BtC kampagne, bør alle nok indse at det er nemmere sagt end gjort. Mange har valgt at køre sjove og medlemstiltrækkende konkurrencer på Facebook, og store virksomheder som Ikea og Punkt1 har også efterfølgende fået afvist deres kampagner, fordi det viste sig at konkurrencen var ulovlig. Worst case scenario;  siden bliver slettet. Jeg har lige været på seminar om hvordan man bruger Facebook til konkurrencer, og jeg var overvældet over at reglerne er så mange og lange og en smule indviklet.  Så er du i gang med at udvikle en Facebook konkurrence, så er dagens buzzword; Applikation. Og dagens råd; køb jer til det.


Alle os kommunikationsmennesker, der også lever af at føre en pen og vinkle kundernes PR historier, elsker også K-forum . Jeg elsker den for deres evne til at aktivere dens medlemmer og de mange og lange indlæg og oplæg og besservissekommentarer der konstant flyder på siden. Så mangler du lidt inspiration og savner gratis artikler om alt og intet, men allermest om kommunikation, så er det et godt sted at bruge kaffepausen.


Dusør gives for den rette kontorplads.  
Agnes lækreste lyserøde cupecake gives i dusør hvis du kan hjælpe mig med at finde et bord og en stol i indre by. Helst på et BtC reklame- PR eller MedieBureau. Så har du en plads til overs der vil blive benyttet ca. 20 timer om ugen, og som kan byttes mod nye idekoncepter, et par velskrevet pressemeddelelser eller en lille pose penge, så skriv til mig på karina@sweetchili.dk og jeg kommer med kagerne.






OBS OBS OBS. VIGTIGE MEDDELELSER
Facebook er ved at ændre på Facebookgrupperne.  Så ønsker du fortsat at være medlem af MedieBoxen, så gå ind på siden og klik øverst hvor der står; om du fortsat ønsker medlemskab. Så bliver du automatisk tilføjet når FB ændre gruppen til den nye type. Alternativt, find gruppen på LinkedIn. LinkedIn er nemmere og nok lidt bedre til vores netværk. (LinkedInlink: http://www.linkedin.com/groups/MedieBoxen-2822789?trk=myg_ugrp_ovr)


Det samme gælder for gruppen, MedieBoxen udveksler Jobtips. Den er dog allerede ændret og der skal du huske at ændre indstillingerne på gruppens væg, hvis du fortsat ønsker at modtage besked i dit news feed når der kommer nye jobopslag. (der kan ikke sendes mails mere). Alternativt, kan du finde tilsvarende gruppe på LinkedIn. (LinkedInlink: http://www.linkedin.com/groups?gid=2823266&trk=hb_side_g )


TE-PAUSE OG TID TIL AT NETVÆRKE. Når jeg ikke laver MedieBoxen, arbejder jeg med min egen freelance kommunikationsvirksomhed, Sweet Chili Productions. Når jeg trænger til den inspiration og energi man får når man er blandt andre, smutter jeg fra kontoret og sætter mig med min Mac på byens cafeer. 
Så har du lyst til at kigge forbi til en kop te og en snak om det projekt du arbejder med, den ide du går med i maven eller bare en snak om medie-løst-og-fast. Så hold øje med gruppens væg eller LinkedIn for næste te-pause. Jeg tror på at netværk gør stærkere, bedre og rigere.




Denne gang er jeg min helt egen korrektøse (= den feminine korrekturlæser) - og derfor vil der både være en masse ups’er og kreative kommasætninger.  Jeg beklager. Så nid ikke hovedet af budbringeren, men send mig et smil hver gang du finder en ups'er :-)












fredag den 6. maj 2011

En blogaholics bekymringer...

Jeg elsker en god blog. Jeg elsker at jeg 24/7 kan finde nye interessante indlæg og blogge, om alt fra business til bolig, kager og kommunikation, mænd og medier.


For der findes efterhånden blogge om alt hvad hjertet begærer både fagligt og privat. Og det der er fælles for dem alle er, at der sidder et menneske bag der har noget på hjertet. Eller har de?


I øjeblikket er min ynglingsblog greenkitchenstories.com. En hyggelig blog om sund og vegetarisk mad skrevet af et cool par fra Sverige. Selvom madlavning ikke hører til mine favoritbeskæftigelser, finder du mig alligevel inde på deres side, hvor jeg nyder deres lækre billeder og personlige tekster, og føler mig hensat til deres lille univers med kanel og kardemomme og masser af forårsløg. Og med en hemmelig drøm om bare een dag at kunne nyde at lave min egen mysli.
Andre dage surfer jeg videre til Berlingskes egen Anne Sophie Hermansens blog med titlen Karrierekvindens bekendelser. Her formidler hun sine tanker om alt fra Pind til Penkowa, politik til potensforlængere og videre til singler og skattelettelser. Indimellem propfuld af fordomme, andre gange fuld af humor, men de fleste gange med en pen så skarp, at man ikke er i tvivl om at hun har noget på hjertet.


Er det dagen hvor jeg trænger til et lille sports-skub bagi, napper jeg 4 min. med Chris Macdonald.dk til eftermiddags-kagen. Og er det tid til lidt tøset selvforkælelse bliver det Charlotte Torpegaards blog ilovebeauty.dk, hvor jeg finder tips og tricks til at blive en smækker udgave af mig selv.


Og så må jeg naturligvis ikke glemme alle mine kommunikationsblogs der holder mig fagligt opdateret, og diverse modeblogs, .com'erne som holder mig lykkelig up-to-date, om alle de ting jeg vil elske at komme hjem med i en pose. Sidst men absolut ikke mindst, må jeg ikke glemme min nyfunden yngling,  Jokerens blog på Cover. Den lækre rappende mand, som jeg da også gerne vil have med hjem (og ikke lige i en pose) er sjovt nok ikke specielt velskrevet, indimellem er den ovenihatten fyldt af varm luft og ligegyldigheder, men andre gange og lige pludseligt, fanger han mig totalt med hans streetsmarte vinkler på det urbane liv.


Mange blogs er startet som en hyggelig hobby og er nu blevet en business. En af dem der har gjort det til sin levevej at blogge for andre, er blandt andet Ditte Oakman. Bedre kendt for at bruge sin facebook profil til at grovsvine en ansat på Borgen, og for sin efterfølgende rutschetur ned af karrierens bakker og ud af jobbet som Venstres kommunikationskonsulent. Hun har valgt at vende sit ry om sin alt for skrappe (ikke at forveksle med skarpe) og direkte pen til en business og tilbyder nu virksomheder at blogge om deres produkter og ydelser.


Men hun er langtfra den eneste. For flere og flere virksomheder har opdaget bloggenes lyksagligheder og store brandingeffekt, og det skaber en business for de mange journalister og bloggere med en skarp pen.


Så de blogge der startede som et hjertebarn ender indimellem som et skilsmissebarn. Splittet og delt imellem deres berettigelse og deres oprigtige budskab og det rent kommercielle.


Så når min yngling Chris skriver om hvor lidt eller rettere hvor meget vi bør træne, bør vi være opmærksom på at der kan være fitnesskæde henover som kommerciel samarbejderpartner. Når Anne Sophie blogger om tidens tendenser, skal man huske at Berlingske står bag og konstant bliver eksponeret, og når Christian Bitz skriver om mælkens glæder, bør vi overveje om Dansk Mejeriforening har en faktura liggende fra Bitz & Ko.


Inden jeg får en masse folk på nakken og injuriesager jeg ikke kan leve op til, så vil jeg skynde mig at skrive, at jeg ikke siger de omtalte blogge er købt og betalt. Jeg siger blot de kan være. Helt uden du mærker andet end lysten til at drikke et stort glas mælk og forny dit medlemskab i Fitnessdk.


For alle i medie mennesker, i ved det jo godt. Mediernes magt er stor. For blogge kan noget en helsides ikke altid formår. De kan skabe opmærksomhed, loyalitet og behov - helt uden forbrugerne ænser det.
Så husk at tænk dig om, sortere og ha' hjertet med i alt hvad du gør. Så kan du ikke gå helt galt i byen. Både som medieudbyder og som medielæser. Og nu er det vist tid til lidt mavebøjninger og et stort glas mælk! Skål!


God læselyst.
Karina M. Mimoun
Stifter, Skrivende redaktør og Kaffehenter.


Branchen melder om fremgang. Så står du uden job så er det nu du skal tage fat i dine kontakter og netværk. For meldingerne lyder at mange virksomheder satser på at ansætte indenfor det næste 1/2 år. Så kom HR afdelingerne i forkøbet, ud med de uopfordrede ansøgninger og søg søg søg. 


Jeg elsker når en kampagne lader flere gode ting gå hånd i hånd. Her er det lidt Sort sol, lidt social ansvarlighed, en lækker s/h film og en iskold øl. Så bliver det vist ikke bedre. (se filmklip her) 4 MedieSmileys for den lækre (reklame)film lavet af Casper Baslev og lige så mange til Royal Beer der egentligt gør det meget godt...


Old spice har gjort det igen - eller har de? De har udskiftet alle kvinders ynglings Mustafa med en blegere udgave med et trendy overskæg. De kan dælme finde ud af at caste - de der Ole Spice folk. Dagens dilemma! Er du til Neal (se Nealklip her) eller til Mustafa (se klip her)? 


Endelig er det ved at gå op for de humanitære organisationer at de billedligt talt, ikke kan sove ovenpå deres brand. For der er kamp om donationspengene og der er mange NGO’er om budet. Det har Røde Kors taget konsekvensen af, og har fået ny identitet hvor det røde kors er i fokus og lige i midten af alt. Både visuelt men også, som Røde Kors udtaler - i bogstavligste forstand med alt hvad de gør. Nu håber jeg de husker, at det ikke kun handler om hvor de placere deres kors, men ligeså meget med hvem. Det nye look er skabt af KontraPunkt og er, ja, hvad skal jeg sige, da meget nydeligt på den lidt moderne kedelige måde. Røde Kors link


Og så et interessant lille link fra Journalisten.dk: Wikileaks stifter advarer amerikanerne mod at bruge Facebook - da efterretningstjenesten åbenbart står på lur efter at dykke ned i folks privatliv. Hvem ved, måske det var via Bin Ladens facebook profil og hans feriebilleder på væggen, der gjorde at de fandt ham i Pakistan? Watch up kære facebook-brugere og MedieBox netværk, for FBI is watching. Læs mere på: Journalisten.dk - klik her


Og endelig for første gang i 6 år melder DR om overskud - helt præcist 14 mill. Tillykke DR. Så kan der måske blive råd til et ordenligt klimaanlæg, nye spændende programmer og flere fastansættelser i stedet for alle de freelance journalister i har rendende fast rundt derude til en høj freelanceløn, men til en usikker fremtid. Og hvis i gør noget ved det sidste - kan jeres overskud garanteret blive endnu større næste år!?!?! (host host, fik i den?) DR overskud. Læs mere.


Et indlæg på BureauBiz om ny strategi på Adtomic, startede som en sober formidling om nye tendenser og endte som en krigszone hvor tidligere medarbejdere fik en platform hvorfra de kunne skyde med skarpt overfor - hvad de kalder - en direktør med en brutal ledelsesstil og et bureau der blev kaldt reklamebranchens svar på Fukushima. Det interessante er ikke at Søren Pedersen åbenbart ikke formår at behandle sine medarbejdere lige godt, men at det jo desværre ikke er et enestående tilfælde. Det har altid været en branche med mange egoer, især på ledelsesniveau. Branchen har været eftertragtet og mange har stået i kø for at få foden indenfor. Det har hos nogle skabt en arrogance og manglende respekt for medarbejderne. For ledelsen vidste, der jo altid stod en ny i kø og blot ventede på at komme ind. Arrogance, manglende respekt kombineret med et lidt for stort ego - skaber indimellem et arbejdsmiljø der ofte kun fungere grundet medarbejdernes fantastiske sammenhold og store indsats. Og på den måde formår et bureau med en dårlig ledelse alligevel at skabe en god forretning. De store armbevægelser blev dog hæmmet under finanskrisen og de hårde år har måske gjort selv det største ego en smule udmyg. Det kan vi blot håbe. Indtil da, håber jeg på at der kommer fokus på arbejdsmiljø på bureauerne. For den gode leder ved, at en glad medarbejder er en effektiv medarbejder. Læs indlæg her. Dog bør i vide at kommentarerne underligt nok er censureret af flere omgange (BureuBiz??). Det startede med 34 kommentarer og er nu nede på 24. Hm..


Et medlem tilbyder arbejdsfælleskab. 





 CoPlay.dk - Arbejdsfællesskab og idérealiseringsplatform med plads til store armbevægelser. Du har chancen for at være med fra starten til at opbygge og udforme byens bedste arbejdsfællesskab. Åbner den 1. april. meld dig ind i FB gruppen CoPlay, og få nyheder om events, tilbud og tiltag.





Et medlem efterlyser et netværk: Efterlysning: Karina Olsson søger andre filmmanuskriptforfattere til at starte eller deltage i et netværk af film manuskript forfattere. Med det formål at sparre og udveksle erfaringer. Kontakt hende på karinaraosannolsson@gmail.com


.... pssttt, en lille hemmelighed. Jeg har fået webudvikler (og en knalddygtig fotograf) Miklas Njor til at hjælpe med mig at få sat en website sammen til MedieBoxen. Vi arbejder p.t. på muligheden for profil databaser for freelancer og jobsøgende, så i kan få endnu mere synlighed. Men også et mere levende web-værk for alle, med mulighed for at synliggøre arbejde og meninger og udveksle og debattere. Så stay tuned for more news..!!!!
(har du lyst til at give en hånd med til at  at skrive tekster, redigere eller andet ad hoc når vi laver websiten, så skriv endelig til mig. Alt hjælp vil blive taget imod med kyshånd).


Har du også lyst til at få igangsat MedieBoxens NSR (Network social responsibility)? Med 1900 medlemmer af MedieBoxen, der jo alle er profiler der arbejder med synlighed og formidling, må det være muligt at gøre en forskel for alle dem der intet har og intet kan. Så har du lyst til at være en del af en gruppe af MedieBoxen der arbejder med hvordan vi kan få brugt dette store netværk til at gøre godt for andre, så send mig en mail på karina@sweetchili.dk. Vi er p.t. 4 - men mangler 3-4 førend vi starter op.

Og så fik vi en linie i Alt for Damerne om MedieBoxen udveksler Jobtips. Det gav pludselig travlhed med at godkende en masse nye medlemmer, men desværre ikke flere nye jobtips lige med det samme. Så vi er nu endnu flere som mangler gode jobtips, af den slags som aldrig vil blive opslået, men kun bliver besat via netværk. Så hvisk dit netværk i øret at vi er her og at de hurtigt, gratis og effektivt kan rekruttere deres næste medarbejdere eller freelancer fra vort netværk.




Denne gang er jeg igen min helt egen korrektøse - og derfor vil der både være en masse ups’er og kreative kommasætninger. ) Så bid ikke hovedet af budbringeren, men læs udenom de små ups’er, nap budskabet og ikke fejlene :-)





mandag den 7. marts 2011

Afskaf nu den kvindekampsdag!

For som Else Gress sagde i 70'erne - det handler ikke om feminisme, men om humanisme.

Da spiren til den internationale kvindekampsdag blev lagt 1910 i Folkets Hus på Jagtvej, var tiderne en anden og kvindernes muligheder ikke blot færre men meget få. De følgende år blev der arbejdet for kvinders ligestilling under denne fælles nye fane, men med skiftende fokus afhængig af tiden. Kvinders stemme- og valgret, lige løn og lige arbejdsbetingelser var områder der blev arbejdet på i tiden før 2. verdenskrig. Og det lykkes til dels. 

Efter 2. verdenskrig var verden dog en stund en anden. Den slikkede sine sår og kvindekampen fyldte mindre i verdensbilledet. 

Vi nåede op til 70’erne, førend der igen kom godt gang i 8. marts og kvindekampen. Det var stadigvæk lige løn for lige arbejde, men nu også fri abort og andre af kvinders generelle rettigheder i samfundet som kvinderne kæmpede for. Blandet andet blev særbeskatning af ægtefællers lønindkomst endelig indført i 1970, da folketinget vedtog loven om kildeskat. Men først i 1983, da en ny lov ophævede sambeskatningen af ægtefællers formue, blev den gifte kvinde reelt en ligestillet skatteborger. Og sådan er tingene løbende blevet bedre og bedre. Og vi er ikke færdige!

Så dyb respekt og stor tak til disse seje kvinder der gennem tiden har taget fanen i hånden for at give mig og alle danske kvinder en stemme.

Men med denne stemme følger også et ansvar for at vi vil bære fanen videre på den rette måde. Men det kræver at vi tager fingeren ud af kvindenavlen og kigger ud, men også over egne kvinderækker. Kvinderne i 70’erne evnede at modernisere ligestillingsopgaven og gøre den tidssvarende og aktuel. Det samme bør vi.

Derfor er tiden inden til at give kvindekampsdagen en makeover. For ulighed bærer ikke kun kvinders ansigt, men også mænds.

I MedieBranchen er det ikke nogen hemmelighed at ordets magt er stor. Med ord kan vi påvirke og manipulere og de helt rette ord kan få vort budskab forståeligt igennem.

Så i moderniseringens navn, lad os starte med at kigge på navnet. Lad os afskaffe det misvisende ord kvindekamp, der deler flere vande end det samler, og lad os omdøbe dagen til Den Internationale ligestillingsdag.

Dagen hvor mænd og kvinder sammen sætter fokus på alle de steder i verden der stadigvæk sætter et køn, men også sexualitet og nationalitet først og mennesket sidst. En dag hvor vi sammen kæmper kampen for et anstændigt liv for alle! For vi er ikke ens - men vi er alle lige!


God læselyst
Karina M. Mimoun
Stifter, Skrivende redaktør og kaffehenter.



Mere ligestillingsnak? Læs også MedieBoxens nyhedsbrev fra sep/2010, om Generation X-tra, med BH, Blahniks og brasilians... http://bit.ly/gJeDoO 


Er du også en vred fugl? Jeg er sammen med en bunke andre, både i tide og utide en meget vred fugl. Og det har det finske spil-udviklingsfirma Rovio Mobile tjent kassen på. For apps-spillet Angry Bird er blevet et hit. Rygterne siger at fuglen forhandler om en spillefilm og der varsles at fuglen bliver større end musen Mickey. Læs mere på http://bit.ly/eRfh5g  




MedieBureauet Mindshare har  skabt en bureaustribe. Det er ikke en af de hvide lange som branchen før var kendt for, men en lidt humorforladt tegneseriestribe der går under navnet ”branchen”. Striben bliver udgivet hver fredag på deres facebookprofil. Med denne stribe håber Mindshare på at få øget opmærksomhed fra både nye som gamle kunder, og vise at de kan navigere rundt i de sociale medie-have på den social-fede-medie-måde. 2 MedieSmileys for tanken, 2 for stregen og ingen for striben. Striben kan læses på: http://on.fb.me/dYomfe 

Finanskrisen og lyserøde tal har endelig lært bladforlagene at de ikke skal følge med deres målgruppe med lade målgruppen følge dem. Det har gjort at flere ugeblade nu har lagt sig under kniven og fået skåret år af deres image. Alt for Damerne og ugebladet Søndag er to af ugebladene som har fået skåret år af både bag og målgruppe og prøver at indhente markedsandele. Vi afventer spændt!


Sociale medier er her og de fungere. Men hvordan de virker kommercielt er der stadigvæk mange og delte meninger om og mange virksomheder udnytter ikke det store potentiale der ligger på disse nye platforme. www.smartgirl.dk har dog fundet deres helt egen rytme og identitet på facebook og bruger blandt andet facebook til at komme i dialog med deres kunder. Læs mere på: http://bit.ly/ffTTmV 


En af mine ynglings facebookgrupper er WebWomanKommunikation, som jævnligt fodrer deres status og dermed mig, med brugbare tips og tricks om hvordan man bl.a. bruger facebook kommercielt. Deres seneste status forærede mig et link til 66 gratis bøger om brug af sociale Medier. Tak til WebWoman og Ingvardsen for det gode link. Find de 66 på: http://bit.ly/i7Wf5x 



Så blev årets pressefoto fundet. Stort tillykke til Martin Lehman fra Politiken. Billederne kan ses på: http://www.aaretspressefoto.dk/


Tid til at igangsætte vores NCR (network social responsibility)?  Skal vi gøre noget sammen? Da jeg gik henimod min bil med min kildevæld i hånden, tænkte jeg på den afrikanske kvinde og hendes 4 årig søn, der hver dag må gå 5 kvm. frem og tilbage for at få rent vand! Jeg blev så taknemlig for at have så meget! Og så skræmt over andre der har så lidt! Og så tænkte jeg på netværket! Jeg tænkte at det må være muligt med 1900 kreative personer i et netværk - at kunne gøre en forskel, for alle dem der har så meget mindre end os. Ideer til for hvem og hvad vi kan gøre sammen så send mig en mail på karina@sweetchili.dk!


Hovsa... tænker du nok, når jeg skriver, at vi rent faktisk har en side hvorfra vi kan debatere og udveksle mere flydende end hovedgruppen. Om man er en gruppe eller en side, giver forskellige muligheder. MedieBoxens hovedgruppe er en - ja, gruppe! Men Medieboxens debatside, er en - ja, en side! Så har du lyst til løbende information og har du trang til at smide nogle emner på væggen - så er debatsiden mere egnet. http://www.facebook.com/medieboxens.debatside

Jeg overvejer at skrive om gratis arbejdskraft i næste nyhedsbrev. Om folketingskandidater som bruger ulønnet kampagneledere til at føre deres valgkampagner og om modebranchen der istedet for aflønnet pressekoordinatorer har gratis praktikanter til de helt samme opgaver. Har du en mening, en case eller kender du en politiker der gerne vil fortælle om hvorfor det er i orden at bruge gratis arbejdskraft, hører jeg gerne fra dig. 


Denne gang er jeg min helt egen korrektøse (= den feminine korrekturlæser) - og derfor vil der både være en masse ups’er og kreative kommasætninger. Mit første udkast til nyhedsbrevet  forsvandt pludseligt (spørg mig ikke om teknik) og her i en sen aftentime, har jeg prøvet at genskabe en helt dags arbejde. Derfor er der mere fokus på indhold end form :-) Så bid ikke hovedet af budbringeren...

tirsdag den 8. februar 2011

Hetz, formidling eller bare det rene spin?




Der røg Henriette Kjær. Hun blev ført ud af døren af de danske medier og hjem til en (frem)tid uden politiske dagsordner.

Nogle kaldte det en mediehetz. Andre mente, at medierne blot gjorde det, de konservative selv burde have gjort - lang tid før.
.
At medierne kaldes den 4 statsmagt og fører uformel kontrol af de 3 andre, bør vi som borgere være taknemmelige for. For de sørger for, hvad regeringen ikke altid selv formår - at gøre dét synligt, som regeringen prøver at skubbe ind under de blankt polerede trægulve.

Men - hvor langt bør de gå i retfærdighedens navn. Og hvornår overskrider de grænsen fra saglig formidling til hetz?

Uden at være et politisk analytisk orakel, men blot mere skrap end skarp, tror jeg ikke, Henriette var gået nogen steder uden mediernes indsats. Var det ikke valgår, er jeg overbevist om, at Henriette blot havde taget en lille ferie, hvor hun både fik betalt sine regninger og drukket kaffe med svigermor. Alt imens hendes hold af spin-dygtige medarbejdere fik en omgang stegt valgflæsk og en kælderkold på Toldbod Bodega sammen med udvalgte journalister. Hvor aftens underholdning måske ville bestå af sjove billeder af Søvndal i dametøj, eller Helle Thorning i hed omfavnelse med Pia Kjærsgaards mand i Snapstinget.

Men sådan blev det ikke. For det ER valgår. Og efter et stykke tid, hvor blåt hold havde holdt hånden over Kjær-pigen, imens de foran kameraerne brugte floskler som "privatlivets fred", kæmpede BT bravt videre. Og til sidst måtte blåt hold erkende, at deres image og brand ikke kunne holde til Henriettes specielle familieforhold. Så Henriette gik "friviligt".

At medierne gør det arbejde, som regeringen (i denne sag), ikke selv havde rygrad til, mener jeg, vi som borgere bør være taknemmelige for.

Men hvornår er det sober formidling, og hvornår er det hetz?

Og i disse spintider - hvor alle større partier har opgraderet deres medarbejderstab med minimum 1 knivskarp spindoktor - sætter det store krav til både journalisterne og deres moral og presseetik - og endnu større krav til at os læsere. For hvad f... er det egentligt vi læser?

Så måske burde vi sige, hvornår er det formidling, hvornår er det hetz - og hvornår er det blot en god omgang spin?

Det er valgår, alle er oppe på dupperne, og det samme har jeg givet mig selv håndslag på at være. Nemlig at være mere oppe på dupperne, når jeg læser nyheder. I håbet om at kunne gennemskue bare 1/10del af, hvad der er rigtigt og forkert og ligeledes øjne, hvornår medierne glemmer, at de rent faktisk har et ansvar.


Her følger lidt positive vinde fra MedieBranchen. 

God læselyst
Karina M. Mimoun
Stifter, Skrivende Redaktør og Kaffehenter


Nu vi er ved ”rigtigt/forkert”! Under den danske modeuge er der kamp om mediernes interesse og spalteplads. Og med kollektioner der i finanskrisens efterdønninger ofte hverken er fugl eller fisk, men udviklet efter ”det sikre valg” - kan det være svært for medierne at finde en spændende vinkel der er værd at skrive om. Men det fik de med Canandian Goose, som fik stjålet hele deres kollektion. Hvorvidt det var en tyv eller en PR medarbejder der i nattens mulm og mørke tømte containerne for tøj - vides ikke. Til gengæld fik mærket opmærksomhed og spalteplads! God opmærksomhed mener Jakob Dreyer fra PR-bureauet Dreyer+Kvetny i Markedførings nyhedsbrev, dog ikke det er. Han kalder det smagløs selvhævdelse på en billig baggrund, hvis det vel og mærket er et PR stunt. Med fare for at komme i clinch med en såkaldte ”PR-eksperter” - så er jeg overrasket over hans udtalelse. Dreyer for pokker, nu er Canadian Goose jo hverken fashion eller fancy, men en del af deres berretigelse er funktionelt teknisk tøj, der åbenbart kan holde selv en tyv varm på en kold vinternat. ;-) Regel no. 1 inden man laver kampagner;  kend dit brand! Dreyer, værre PR-events har set dagens lys. Og spalteplads - ja, det fik de masser af. 

Det bedste ved hele artiklen i markedsføring er at Dreyer efter at have nedgjort alt - lige får tilbudt Canadian Goose, en gratis ide til deres næste PR event. Ja - sådan kan man også skaffe kunder. Læs mere på: http://bit.ly/hODFbg 


Og nu vi taler om gennemsigtighed - så har nyhedsredaktionen hos MedieBoxen (det er os’ mig ;-)  lige fået at vide at WikiLeaks er nomineret til en Nobels Fredspris, for bl.a. "Wikileaks' arbejde med at sørge for, at informationer kan flyde frit”. Så kære folketingsmedlemmer - Vi ønsker "the full monty”. Vil i ikke, er der andre der gør! http://bit.ly/hkfu5A 

2 knalddygtige freelancer, Marie Mark, tidl. kontaktchef hos Saatchi og Mikkel Jangaard, tidl. kreativ direktør i Winwin Agengy, ”vandt” SEAT budgettet og er ude med den nye kreative kampagne, hvor SEATS biler får kamp på opmærksomhedstregen af fluer, larver og myg. 6 MedieSmileys til SEAT for at indse at man ikke behøver at købe reception, frokostordning og andre af bureauernes frynsegoder med, når man skal have udviklet fantastiske kampagner. 2 freelancer kan gøre det samme! Tillykke Mikkel og Marie. Godt gået!

Og et stort tillykke til den nye (kvindelige) top of the pop i DR - Maria Rørbye Rønn. Man fornemmer et valg, der handler mindre om tandpastasmil og selvpromovering, men mere om reelle kompetancer der kan sikre DR en mere stabil kurs. Held og Lykke Maria.

Var du klar over at Michael Jackson og Lady Gaga er blandt de mest googlede i 2010. Bekræfter blot det vi MedieNørder jo godt ved; Der skal være en kant! 

Og til journalisterne. Højesteret har netop afsagt en principiel kendelse i lækagesagen - og der er nu afsagt kendelse om at TV 2-journalisterne ikke skal vidne om hvem, der lækkede oplysninger om danske jægersoldaters hemmelige mission i Irak. Kildebeskyttelse betyder nu vitterligt kildebeskyttelse - eller næsten. Hvis blot sagen har interesse for det danske samfund, kan man beskytte sine kilder. http://bit.ly/hndbCP 


Danmarks Radio er nu officielt en kristen radiokanal. Skræmmende, i vores moderne og dejligt multietniske samfund. http://bit.ly/fsmsV2 

Jeg faldt over et tankevækkende indslag i BureauBiz’s nyhedsbrev, med overskriften; Hvornår var du sidst alene med dine tanker. Stof til eftertanke!  http://bit.ly/f5QXQV 

Så er der mulighed for at lære endnu mere om, hvorfor det er så vigtigt for vores business at vi ikke går i stå. Kom og hør om innovation indenfor forretningsudvikling, web og generel ledelse. Der er  stadigvæk enkelte billetter tilbage når en masse kloger hoveder fortæller mere over en let frokost på SkovriderKroen på torsdag den 10. februar. Læs mere på: http://www.innovatenow.dk/

Og til sidst: Tøger Seidenfaden RIP. MedieBranchen har mistet en stor mand med meninger og mod og masser af autencitet. Dine ord vil blive savnet i de danske medier.


Tak til korrekturengel Dorthe Nørnberg, for i al sin travlhed alligevel at give min leder et par ekstra kommaer  og fjerne et par stavefejl. Resten af nyhedsbrevet er jeg dog selv ansvarlig for. Og ja - der vil være både stavefejl og kommafejl, men også så meget andet nyttigt - så bær over med ”pressen” :-)